Vuggestuen
Her kan du læse mere om vuggestuen Spilopperne. Du kan bl.a. finde praktiske informationer og oplysninger om dagligdagen.
Praktiske informationer
Kl. 06.30 åbner Hyldgård. Vi vil starte dagen med morgenhygge sammen med børnehaven i fællesrummet. Når de voksne vurderer det, så går vi i vuggestuen. Der vil være mulighed for at blive tilbudt morgenmad indtil ca. kl. 07.30.
kl. 08.30 spiser vi formiddagsmad - som typisk vil være frugt, brød eller andet lækkert.
Kl. 09.30 er vi færdige med at spise frugt - og der er mulighed for at lave forskellige aktiviteter, hvor vi bl.a. vil lege både ude og inde. Der vil også være mulighed for at en mindre gruppe børn tager på tur i vores ladcykler.
Kl. 10.45 spiser vi frokost. Nogle dage vil vi få varmt mad - og andre dage vil det være rugbrødsmadder med grønsager til. Efter måltidet er det blevet tid til, at de fleste sovebørn vil blive puttet. Hvis Jeres barn er blevet så stor, at det IKKE har behov for en middagslur, vil det komme med ud på legepladsen og lege sammen med børnehavebørnene.
Ca. kl. 14.15 - 15.30 (efterhånden som børnene står op) spiser vi eftermiddagsmad – som typisk vil være en brød, frugtgrød eller andet lækkert.
Når børnene er færdige med at spise eftermiddagsmad leger vi.
Kl. 16.15 er der mulighed for en lille "skrub-af-mad" i form af fx kiks, frugt eller knækbrød - nogle gange vil det være sammen med børnehaven.
Kl. 17.00 lukker vuggestuen. OBS: om fredagen er det kl. 15.30😊.
Vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde, da det både har stor betydning for Jeres barns trivsel og udvikling og vores samarbejde. Jeres barn skal være i centrum i samarbejdet mellem os. Jo større kendskab vi får til hinanden, og I får til ”livet i vuggestuen”, des mere åbent vil vi kunne samarbejde om Jeres barn.
Vi anbefaler, at I som forældre afsætter ca. to uger til indkøring. Det er vigtigt, at Jeres barns første erfaringer med adskillelse fra Jer bliver så blid som muligt. Det KAN tage tid, før Jeres barn får opbygget et tillidsforhold til de nye voksne i vuggestuen.
Vi KAN anbefale, at Jeres barn kommer på besøg i vuggestuen sammen med en af Jer i ca. 1 times tid den første dag. Da Jeres barn vil komme til at møde mange nye indtryk, som det skal hjem og fordøje. Har I mulighed for dette, vil vi ønske, at I sammen med Jeres barn har mulighed for at gentage dette de første par dage. Når Jeres barn er klar til at prøve at sige ”farvel” til Jer, er vi naturligvis også klar til at være alene sammen med Jeres barn. Jeres barn skal langsomt vænne sig til de nye voksne. Nogle gange vil I forældre være væk i kortere tid – alt efter hvad vi i fællesskab har aftalt. Resten af opstarten afhænger af, hvordan Jeres barn reagerer på de nye omgivelser – og hvad vi i fællesskab har aftalt.
Der vil naturligvis blive taget hensyn til Jeres barns søvnrytme, så vidt det er muligt, således at Jeres barn får den bedst mulige start i vuggestuen.
Da søvn er en afgørende faktor for Jeres barns trivsel og udvikling, respekterer vi det enkeltes barns soverytme. Det vil sige, at vi ikke vækker børn, der sover – medmindre at vi i fællesskab har aftalt andet.
I skal huske at medbringe egne sutter til Jeres barn. De børn, som bruger sut i vuggestuen, bruger den som udgangspunkt KUN, når de skal sove. Undtagelsen er naturligvis ved opstart i vuggestuen, ved sygdom eller pludselig opstået behov for trøst og tryghed ved eksempelvis farvelsituationen om morgenen.
Når Jeres barn starter i vuggestuen vil det få sit eget garderoberum, hvor der er plads til Jeres barns tøj/skiftetøj.
I vuggestuen vil vi være ude at lege i alt slags vejr. Det vil derfor være af stor betydning, at Jeres barn har tøj med til årstiden. Vi er ude på legepladsen hver dag i al slags vejr. Derfor er fornuftigt overtøj, regntøj, gummistøvler og tørt skiftetøj nødvendigt.
HUSK at det er lettere for os alle sammen, hvis der er navn på Jeres barns tøj, fodtøj, sutter, bamser og lign. Så vil det nemmere kunne finde tilbage til sin plads, hvis det skulle blive væk.
Skiftetøjet i garderobekassen må gerne være i garderoben weekenden over, men garderoberummet SKAL tømmes hver fredag på grund af rengøring.
Om foråret/ sommeren SKAL Jeres barn være smurt ind i solcreme hjemmefra. Vi vil i vuggestuen smøre Jeres barn ind i solcreme efter det har sovet middagslur.
Da vi har stor fokus på Jeres barns selvhjulpenhed – og vil øve os på at tage tøj af og på selv – appellere vi til, at I overvejer, hvilket tøj I sender med Jeres barn i vuggestue, da vi bestræber os efter, at Jeres barn på sigt selv kan tage tøjet af og på.
I vuggestuen har vi både en barnevognskrybbe og sengetøj klar til Jeres barn – Jeres barn vil komme til at sove udenfor eller i et køligt soverum, hvor vi opbevarer barnevognskrybberne.
Vores pædagogiske aktiviteter foregår som tidligere nævnt både ude og inde – og i alt slags vejr. Derfor opfordrer vi til, at Jeres barn ALTID medbringer tøj og sko passende til vejrforholdene. Vi har udarbejdet en liste over, hvad vi anbefaler, at der skal være i garderoben.
Til trøst og søvn:
· Bamse, sut og nusseklud, eller hvad Jeres barn bruger.
Skiftetøj:
· 2 Par strømper/ strømpebukser
· 2 Par bukser
· 2 Bodystocking/ undertøj
· 2 Bluser
· Hjemmesko
Overtøj:
· Regntøj
· Gummistøvler
· Jakke
· Flyverdragt (vinterperioden)
· Termotøj
· Hue og vanter (vinterperioden)
· Kondisko
· Vinterstøvler/ termostøvler (vinterperioden)
· Sandaler (sommerperioden)
· Solhat (sommerperioden)
Hvis Jeres barn ikke kan gå, anbefaler vi nogle futter, som det kan have på ud at lege i, for at kunne holde fødderne varme.
HUSK altid at sige goddag og farvel til en af de voksne i vuggestuen. Hvis det ikke er Jer selv, der afleverer/afhenter, SKAL I give personalet besked.
Når I kommer i vuggestuen om morgenen, vil vi gerne have, at I hjælper Jeres barn med at tage tøjet af og kommer ind på stuen. Vi vil gerne have ved aflevering høre, hvornår Jeres barn er stået op den pågældende morgen. Da det kan have betydning for Jeres barns vuggestuedag.
Ved afsked vil vi gerne, at I er tydelige, når I siger farvel og vis med handling, at I går. Det er Jer som forældre, som skal give Jeres barn til den voksne – og IKKE den voksne, som skal tage barnet fra Jer. Spørg IKKE Jeres barn om tilladelse til at gå. Det vil være en alt for stor beslutning for Jeres barn – beslutningen vil ALTID være Jeres!
De voksne i vuggestuen er ALTID klar til at hjælpe ved afsked, hvis I ønsker det.
Hvis Jeres barn er ked af det, når det skal sige farvel til Jer, er I meget velkomne til efterfølgende at ringe for at høre, hvordan det går.
Vuggestuen har en mindre legeplads, hvor der blandt andet er en stor sandkasse, et legehus, køretøjer og en rutsjebane.
Som tidligere nævnt vil vi ofte arbejde på tværs af vuggestuen/børnehaven. Det betyder, at vi ofte vil benytte børnehavens store og lækre legeplads, der er opdelt med flere forskellige funktioner. Den rummer næsten alt, hvad Jeres barn kan ønske sig af boldbane, bålsted, klatreborg, gynger, hængekøjer, cykelområde, graveområde m.m. Den er rigtig spændende og skaber mange muligheder for motorisk udvikling under åben himmel.
På vuggestuens legeplads SKAL børnehavebørnene have tilladelse af en voksen til at komme derind og lege – hvor det er OMVENDT for vuggestuebørnene. De må ALTID komme ud på børnehavens legeplads og lege - og være en del af det store fællesskab.
Vores overordnede mål for hele institutionen er at skabe et miljø, hvor Jeres barn føler sig tryg og glad med nærværende voksne. Vi lægger stor vægt på, at Jeres barn udvikler sig gennem leg og oplevelser, både inde og ude i naturen. Vi tager udgangspunkt i Jeres barns ressourcer, hvor det udvikles og lærer gennem bevægelse og leg, i relationer og i et anerkendende miljø.
Vi er i fællesskab medskaber af en fælles kultur for vuggestuen. Læs mere om vores pædagogik, vore kulturbeskrivelse og pædagogiske læreplaner her på hjemmesiden under "Pædagogikken" ude på forsiden.
Fødselsdag er en stor dag for Jeres barn – og derfor vil vi gerne være med til at fejre det!
Vi vil synge fødselsdagssang, lege en sangleg, overrække en fødselsdagsgave til Jeres barn. I er naturligvis også velkommen til, at medbringe en ting, som kan deles ud til alle vuggestuebørnene f.eks. en bolle, et pølsehorn, et hjemmelavet frugtspyd, rosinpakke eller andet. Derudover er I naturligvis ligeledes velkommen til at deltage til Jeres barns fødselsdag i vuggestuen.
I vuggestuen vil fødselsdagsfejring være i forbindelse med vuggestuens daglige frugtsamlingen om formiddagen.
Det aftales med de voksne i vuggestuen, på hvilken dag I ønsker at Jeres barn skal blive fejret - og meget gerne i god tid, så kan det næsten altid lade sig arrangere😊.
Vi sørger for en fødselsdagsgave, som de øvrige vuggestuebørn har været med til at lave.
Lidt forskellige billeder fra vuggestuens hverdag: