Skip to main content

Seksualpolitik

Her kan du læse mere om vores seksualpolitik

SEKSUALPOLITIK I SYDBYENS DAGINSTITUTION

Børns seksuelle lege har ikke noget med voksen-seksualitet at gøre. Små børns seksualitet adskiller sig generelt fra voksnes ved at være ubevidst. For børnene er det blot spændende og lidt forbudt at udforske hinandens kroppe, derfor gemmer de sig ofte, når de leger disse lege. De forstår ikke voksnes følelser derom – for dem er det en sanseoplevelse som så meget andet.

I børnehaven oplever vi af og til, at børnene leger lege, som i voksnes øjne kan have seksuel karakter. Legene foregår som regel i det skjulte, hvor børnene udforsker deres egen og hinandens kroppe sammen med jævnaldrene for lukkede døre eller længst væk på legepladsen. De seksuelle lege, doktorlege, numselege eller hvad vi nu kalder det, er en naturlig del af børnenes udvikling. Børnene lærer om deres egen og andres krop og køn gennem disse lege og udvikler en fornemmelse for deres egne og andres grænser, som er vigtige senere i livet.

Det er vigtigt, at børnene ikke gøres flove eller skamfulde, når de overraskes i deres lege. Derfor skal vi voksne reagere naturligt, og blot bede børnene finde på en anden leg, og tage deres tøj på igen. Derefter kan vi tage en snak med børnene om, hvad det er for en leg de leger, og forklare dem at det er naturlige lege, hvor det er vigtigt, ikke at overskride hinandens grænser. Vi fortæller også børnene, at det er forbudt at putte ting ind i hinandens kropsåbninger, fordi man kan komme til at skade hinanden. Kønsorganer og numser tilhører ”den private sfære”, og derfor lærer vi børnene, at de skal beholde deres tøj på i institutionen.

Vi ønsker en tæt dialog med forældrene omkring børnenes hverdag i institutionen. Det gælder også i forhold til børnenes seksualitet. Vi informerer derfor forældrene, når vi har oplevet, at deres barn har deltaget i seksuelle lege i institutionen. Forældrene er velkomne til at kontakte personalet, hvis de har undren eller utryghed omkring børnenes adfærd.


I Sydbyens daginstitutioner har vi følgende grundregler for leg mellem
børnene:

  • Vi leger med bukserne på
  • Alle i legen skal synes det er sjovt og deltage frivilligt
  • Børnene skal respektere, når der bliver sagt ”stop” og ”nej” i legen
  • De voksne er opmærksomme på ligeværdighed i legen
  • De voksne reagerer, når børnene beder om hjælp

Typiske lege med et seksuelt aspekt
Selvom børn ikke har en bevidst seksualitet, før de når puberteten, så udtrykker de gennem legen handlinger, der giver associationer til seksualitet. Her er fem af de mest almindelige lege.

- Doktorleg, der tjener som ramme for, at børnene tager tøjet af og undersøger kroppen

- Blottelse, hvor børn trækker bukserne ned og viser sig frem for hinanden, gerne ledsaget af højlydt fnisen

- Kysselege, hvor børnene kysser hinanden, måske mens de gemmer sig i legehuset eller en hule

- Far, mor og børn, hvor børnene øver voksenroller, som for eksempel forældre, der skal ’bolle’, før en baby kommer til

- Frække sange og sjofle udtryk.

5 gode råd til, hvordan du håndterer den svære snak om seksualitet med dit barn:

1. Tal om krop og køn på samme måde som om alt andet.


2. Vis barnet, at det altid er tilladt at spørge. Det er i orden at aflede eller sige, man ikke har lyst til at tale om et emne, men undgå skarpe, afvisende reaktioner. Giv enkle og letforståelige svar, der passer til barnets alder.


3. Respekter til enhver tid barnets grænser for berøring (kram, kys, fælles badning med mere), og lær barnet, at det altid må sige fra over for andre.


4. Lad barnet mærke, du ikke bliver sur, hvis det deltager i numselege eller senere fortæller om seksuelt ladede erfaringer fra net/sociale medier.


5. Gør det let for barnet at fortælle om oplevelser ved roligt at spørge, hvordan noget foregik.

Kilde: Børns seksuelle lege, af Dorthe Lippert i Psyke & Logos, 1999

De seksuelle lege, doktorlege, numselege etc., er en naturlig del af børnenes udvikling. Børnene lærer om deres egen og andres seksualitet gennem disse lege og udvikler en fornemmelse for deres egne og andres grænser, som er vigtige senere i livet.