Skip to main content

Sorg og kriseplan

Her kan du læse mere om vores sorg- og kriseplan

Det er aldrig en let opgave at hjælpe et barn videre efter, at det har oplevet en stor sorg.

Denne plan skal opfattes som et »beredskab«, der kan bruges, når »det, der ikke må ske, sker«.

Børn vil uundgåeligt komme til at opleve ting, der berører dem dybt, men som de ikke har forudsætningerne for at forstå. Det kan dreje sig om: skilsmisse, forældres eller søskendes sygdom eller død, misbrug i hjemmet, vold, psykisk sygdom osv.

Vi kan aldrig forberede os 100% på en ulykkelig eller tragisk hændelse, men ved at have udarbejdet en sorg- og kriseplan sikrer vi os bedst muligt imod, at vi ikke bliver handlingslammede og vælger tavsheden eller at se tiden an.

Samværet med ansvarlige voksne er den eneste tryghed, barnet har i en sårbar situation. Derfor er det meget vigtigt, at de betydningsfulde voksne omkring barnet kan og tør møde barnet og lytte til dets triste historie.

ULYKKER

ULYKKER

1. Ulykken standses

På ulykkesstedet:

  • Stands ulykken
  • Tjek barnets bevidsthed

Hvis bevidstløs:

  • Råb på hjælp
  • Skab frie luftveje
  • Tjek vejrtrækning

Hvis ikke normal vejrtrækning: (Giv livreddende førstehjælp)

  • Ring 1-1-2
  • Giv 30 tryk og 2 pust

Hvis normal vejrtrækning: (Giv almindelig førstehjælp)

  • Læg i stabilt sideleje
  • Ring 1-1-2
    • Den, der tager ”ordet/ansvaret” først, er den, der fordeler arbejdet.
      Det er vigtigt, at der bliver sat ord på arbejdsfordelingen, og at andre respekterer
      kommandovejen, ud fra devisen om at ”for mange kokke…”

    • Det øvrige personale sørger for, at de øvrige børn kommer væk fra ulykkesstedet.

    • Er det en ulykke på legepladsen afspærrer vi området, og en fra personalegruppen
      informerer forældrene, inden de kommer ind i børnehaven/vuggestuen. Det handler
      om at minimere uro og give ro til den tilskadekomne.

    • Ved behov for ambulance er det vigtigt at huske, at informere ambulancepersonalet
      om, at de ikke skal komme med udrykning og blå blink – idet det kan skræmme
      børnene.

    • En voksen fra institutionen kører med til hospitalet enten med ambulancen, i taxa eller
      egen bil. Den voksne bliver på hospitalet, så længe forældrene har behov for det. På
      hospitalet er den voksne løbende i telefonisk kontakt med ledelsen på institutionen.

Ulykke uden for huset:

    • Er det en ulykke ”ude af huset” tager én medarbejder ansvar for alarmering 112, og én
      tager sig af den tilskadekomne. Er man kun 2 afsted, tager den, der alarmerer, sig
      efterfølgende af de resterende børn. Det er igen vigtigt med arbejdsro – dvs. den
      resterende børnegruppe flytter sig fra ulykkesstedet.
      Ledelsen underrettes hurtigst muligt med henblik på at formidle kontakt til forældrene.

    • Det er vigtigt, at man altid sikrer sig, at man har en mobil med på tur – enten Livstræets
      eller egen mobil. De resterende børn og voksne afventer, at den tilskadekomne er
      afhentet af Falck. Både for at støtte den personale, der står med den tilskadekomne,
      samt for den resterende børnegruppe, der skal opleve, at hjælpen er på vej.


2. Ledelsen (hvis denne ikke er til stede: en anden relevant voksen) tager kontakt til det forulykkede barns forældre.

  • Få alle facts på hændelsen inden telefonopkaldet til forældrene.
  • Forældrene kontaktes via telefon i hjemmet eller på arbejdspladsen.
  • Hvis der ikke straks opnås kontakt til forældrene, ringes der med 5 minutters
    mellemrum, indtil der er kontakt.

3. De øvrige børn i institutionen.

  • Børnene samles i deres afdelinger med deres voksne. Her afholdes der børnemøde,
    hvor formålet er, at børnene får mulighed for at fortælle hinanden, hvad de har
    oplevet, og hvordan de har det. Det er vigtigt, at alle børn får den samme historie, om
    hvad der er sket, men at der samtidig er plads til at børnene hver især kan have
    forskellige oplevelser af hændelsen.
  • Som pædagog kan du styre forløbet ved at stille spørgsmål til børnene – det er vigtigt
    at alle får mulighed for at sige noget.
    Forslag til spørgsmål:
    ”Hvor var du da ulykken skete?”
    ”Hvad lavede du?”
    ”Hvem var du sammen med?”
    ”Hvor var du, da du fandt ud af, at din kammerat var kommet til skade/død?”
    ”Hvordan fik du det at vide? Hvem fortalte dig det?”
    ”Hvad har du lavet, siden du fik det at vide?”


4. Det videre forløb hvis barnet er kvæstet.

  • Primærpædagogen tager kontakt til familien, og er i sygdomsperioden
    bindeleddet mellem institutionen og hjemmet. Det er primærpædagogens ansvar, at få afdækket hvad familien har behov for. Nogle familier vil måske afslå hjælp/kontakt i starten. Her er det vores ansvar at følge op ved f.eks. at sige: ”Jeg ringer igen om en uge”. Vi er ansvarlige for at opretholde kontakten.
  • Børnene fra barnets gruppe kan lave tegninger til barnet.
  • Hvis det er i orden med forældrene kan primærpædagogen besøge barnet på sygehuset.
  • Personalet i afdelingen og evt. de andre afdelinger snakker med børnene på
    samlingerne, hver gang der opstår nye spørgsmål, så vi minimerer utryghed i børnegruppen.
  • Primærpædagogen holder kontakten hver uge/14.dag, så længe barnet er væk fra
    institutionen.

5. Modtagelse af barnet efter ulykken.

  • Afdelingens pædagoger tager kontakt til barnet og familien den første dag de møder i institutionen.
  • Resten af personalet tager kontakt til barnet, viser omsorg og spørger ind til barnet.
  • Primærpædagogen inviterer barnet til at snakke og giver sig tid til at tale med barnet om, hvordan det har det – inviter evt. venner med.
  • Personalet giver børnegruppen ”omsorgstid”, hvor der er mulighed for at få snakket om hændelsen i fællesskab. Hvis barnet dør som følge af ulykken følges proceduren i afsnittet: ”Når et barn dør i institutionen.

NÅR ET BARN BLIVER SYGT OG INDLAGT I EN LÆNGERE PERIODE 

NÅR ET BARN BLIVER SYGT OG INDLAGT I EN LÆNGERE PERIODE

1. Hvad gør vi nu og her?

  • Barnets primærpædagog tager kontakt til familien, og er i sygdomsperioden bindeleddet mellem institutionen og hjemmet. Det er primærpædagogens ansvar, at få afdækket hvad familien har behov for. Nogle familier vil måske afslå hjælp/kontakt i starten. Her er det vores ansvar at følge op ved f.eks. at sige: ”Jeg ringer igen om en uge”. Vi er ansvarlige for at opretholde kontakten.


2. Hvem skal orienteres og hvordan?

  • Den, der modtager beskeden, kontakter afdelingen og ledelsen.
  • Ledelsen kontakter resten af personalegruppen og evt. forvaltningen. Det afhænger af sygdommens karakter, hvorvidt forvaltningen kontaktes. F.eks. smitsom, farlig, pådraget i institutionen mm. Der skal her tages hensyn til forskellige etiske spørgsmål. Der er også forskel på proceduren alt afhængig af sygdommens art. I langt de fleste tilfælde inddrages forældrene til det syge barn ved at stille spørgsmål
    som: ”Hvordan vil I have, at vi informerer de andre i institutionen om, at jeres barn er syg?”, ”Er det i orden, at vi informerer skriftligt?” osv.
  • Vi informerer hurtigst muligt børn og forældre i afdelingen til det syge barn mundtligt. Afhængig af sygdommens art kontaktes forældrene skriftligt. Hvis det er en meget alvorlig smitsom sygdom informeres de øvrige forældre ligeledes skriftligt. Vi snakker med børnene i alle afdelinger. Hvis andre forældre spørger, fortæller vi om situationen. I forhold til andre smitsomme sygdomme følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. http://www.sst.dk


3. Det videre forløb.

  • Primærpædagogen er igen tovholder og tager kontakt til familien. Personalet i afdelingen besøger barnet på sygehuset/hjemmet, hvis det er okay.
  • Primærpædagogen får ligeledes afdækket, hvorvidt sygdommen er smitsom, om der må komme andre børn med på besøg mm.
  • Stuen kan sende brev fra børn og voksne med evt. billeder og tegninger.
  • Personalet på stuen og evt. den anden stue snakker med børnene på
    samlingerne, hver gang der opstår nye spørgsmål, så vi minimerer utryghed i børnegruppen.
  • Primærpædagogen holder kontakten hver uge/14.dag, så længe barnet er væk fra
    institutionen.


4. Modtagelse af barnet efter sygdommen.

  • Afdelingens pædagoger tager kontakt til barnet og familien den første dag de møder i institutionen.
  • Resten af personalet tager kontakt til barnet, viser omsorg og spørger ind til barnet.
  • Primærpædagogen inviterer barnet til at snakke og giver sig tid til at tale med barnet om, hvordan det har det – inviter evt. venner med.

NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN 

NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN

1. Hvad gør vi nu og her?

  • Alarmer 112
  • Yder livreddende førstehjælp
  • Ledelsen kontaktes

2. Ledelsen (hvis denne ikke er til stede: en anden relevant voksen) tager kontakt til det forulykkede barns forældre.

  • Få alle facts på hændelsen inden telefonopkaldet til forældrene.
  • Forældrene kontaktes via telefon i hjemmet eller på arbejdspladsen.
  • Hvis der ikke straks opnås kontakt til forældrene, ringes der med 5 minutters mellemrum, indtil der er kontakt.

3. Hvem skal orienteres og hvordan?

  • Ledelsen orienterer forvaltningen om hændelsen. Forvaltningen vil underrette kommunikationschefen, der har ansvaret for håndteringen af pressen. (I institutionen skal vi have skærpet opmærksomhed på fremmede – det kan være pressefolk. Medarbejderne skal som udgangspunkt ikke udtale sig.)
  • Ledelsen kontakter kriseberedskabet – Falck Healthcare – svarer døgnet rundt.
  • Ledelsen ringer til de øvrige ledere/børnehaver og beder dem sende personale til at passe børnene, indtil de bliver afhentet.
  • Andre kolleger end de nærmest involverede og evt. vikarer passer børnene.
  • Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon.
  • Ledelsen tager telefonisk kontakt til bestyrelsen.
  • Der tilrettelægges et møde for personalet med en krisepsykolog.
  • Hvis de berørte forældre er indforstået med det får alle forældre udleveret et brev om hændelsen. Brevet udleveres, når barnet bliver hentet samme dag. På afkrydsningslisterne noteres hvem, der har fået brevet. Den pågældende afdelings forældre vil derudover blive kontaktet telefonisk.
  • Den pågældende dag holdes en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det.
  • Der udleveres et standardbrev eller en pjece til forældrene, som beskriver de reaktioner, børnene kan forventes få.
  • Ingen går tidligt hjem. Alt hvad der kan gøres den første dag, skal gøres.

4. De øvrige børn i institutionen.

  • Børnene samles på deres stuer med deres voksne. Her afholdes der børnemøde, hvor formålet er, at børnene får mulighed for at fortælle hinanden, hvad de har oplevet, og hvordan de har det. Det er vigtigt, at alle børn får den samme historie, om hvad der er sket, men at der samtidig er plads til at børnene hver især kan have forskellige oplevelser af hændelsen.
  • Som pædagog kan du styre forløbet ved at stille spørgsmål til børnene – det er vigtigt
    at alle får mulighed for at sige noget.
    Forslag til spørgsmål:
    ”Hvor var du da ulykken skete?”
    ”Hvad lavede du?”
    ”Hvem var du sammen med?”
    ”Hvor var du, da du fandt ud af, at din kammerat var kommet til skade/død?”
    ”Hvordan fik du det at vide? Hvem fortalte dig det?”
    ”Hvad har du lavet, siden du fik det at vide?”


5. Det videre forløb.

• Der afholdes en mindehøjtidelighed - evt. dagen efter - i institutionen. Spørg forældrene om de vil være med, og hvad de synes er ok, vi fortæller. Opstår der modstand og negative reaktioner, som angreb og kritik, gå da med modstanden og ikke imod. Derudover samme procedure, som ved dødsfald i hjemmet – se forrige afsnit.

NÅR ET BARN DØR UDEN FOR INSTITUTIONEN 

NÅR ET BARN DØR UDEN FOR INSTITUTIONEN


1. Stuens personale og en fra ledelsen tager straks til hjemmet for at:

  • Aflevere en buket blomster personligt med et kort.
  • Få facts på det skete.
  • Tale med familien om, hvad der skal formidles til de andre børns forældre og hvordan. Vi foreslår, at forældrene informeres via brev, der indeholder oplysninger om, hvad der er sket samt om typiske sorgreaktioner hos børn.
  • Flaget i institutionen hejses på halvt.

2. Hvem skal orienteres og hvordan?

  • Den, der modtager beskeden kontakter ledelsen.
  • Ledelsen orienterer forvaltningen om hændelsen.
  • Ledelsen tager telefonisk kontakt til bestyrelsen.
  • Ledelsen kontakter kriseberedskabet – Falck Healthcare – svarer døgnet rundt.
  • Hvis afdelingens personale er fraværende, kontaktes de straks for at have mulighed for at kunne indgå i forløbet.
  • Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon.
  • Der tilrettelægges evt. et møde for personalet, med en krisepsykolog, afhængig af dødfaldets karakter.
  • Andre kolleger end de nærmest involverede og evt. vikarer passer børnene.
  • Hvis de berørte forældre er indforstået med det, vil ledelsen informere de andre forældre og indkalde dem til et møde næste dag, hvor børnene kan blive orienteret sammen med deres forældre.

3. Det videre forløb i fht. børnegruppen.

  • Vores opgave bliver primært at tage hånd om børnegruppen i børnehaven,
    der har mistet en kammerat, samt evt. forældre til de andre børn, der er berørt af situationen.
  • Vi laver evt. tegninger mm. til begravelsen.
  • I dialog med forældrene forhører vi os om, det er okay, at vi f.eks. besøger gravstedet med børnene.

4. Det videre forløb ift. familien.

  • Tilbyde forældrene hjælp og støtte.
  • Overveje om vi kender en familie, der har oplevet noget tilsvarende, og om vi mener, de evt. magter at tale med forældrene. I så fald formidles kontakt, hvis det ønskes.
  • Henvisning til sorggruppe: Forældreforeningen, ”Vi har mistet et barn” tlf. 44 951548.
  • Tage vores materiale og pjecer omkring sorg med til besøget og fornemme, om det er nu eller senere, der kan tales om krisepsykolog og sorggrupper.
  • Evt. skrive et brev til forældrene om barnet og dets tid i børnehaven.
  • Ledelsen ringer til Pladsanvisningen, så pladsen kan stå tom en periode.
  • Være opmærksomme på, om vi har tværfaglige kollegaer, der skal informeres.
  • Bestille dødsannonce og blomster fra børnehaven.
  • Mindst en medarbejder fra barnets afdeling samt lederen deltager, både ved afsked i hjemmet og til begravelsen, hvis det er i orden med forældrene.
  • Det er vigtigt, at alle er opmærksomme på, om det er for følelsesmæssigt belastende for nogen af de kollegaer, der støtter forældrene, og hvis det er det, skal der være en mulighed for at sige fra, hvis man ikke magter det.
  • Følge op på kontakten til forældre den første svære tid ud fra, hvordan vi fornemmer forældrenes behov er.
  • Det er meget vigtigt, at vi efterfølgende bruger tid på at evaluere forløbet.

UHELDBREDELIG SYGDOM HOS EN FORÆLDRE ELLER SØSKENDE

UHELDBREDELIG SYGDOM HOS EN FORÆLDRE ELLER SØSKENDE

1. Hvad gør vi nu og her?

  • Primærpædagogen tager kontakt til familien, og er i sygdomsperioden bindeleddet mellem børnehaven/vuggestuen og hjemmet.
  • Det er primærpædagogens ansvar at få afdækket, hvad familien har behov for. Nogle familier vil måske afslå hjælp/kontakt i starten. Her er det vores ansvar at følge op ved f.eks. at sige: ”Jeg ringer igen om en uge”. Vi er ansvarlige for at opretholde kontakten.
  • Tag en snak med familien – evt. ved hjemmebesøg hvis der ikke er daglig kontakt – om handleplan (besøgsordning i hjemmet, dagbog fra institutionen, formidling af månedsplan mv.), så det bliver muligt at bevare forældrerollen og følge med i barnets hverdag.
  • Støt familien og barnet og anerkend barnets reaktioner.
  • Retningslinjerne kan være forskellige fra situation til situation. Primærpædagogen må igen spørge ind til, hvad der er forældrenes behov, og være den, der ser med barnets øjne, og fortæller forældrene, hvad vi oplever deres barn har brug for.
  • Lav en handleplan der kommer barnet til gode. Husk, ikke for mange aftaler, men få ting.


2. Hvem skal orienteres og hvordan?

  • Den, der modtager beskeden kontakter afdelingen og ledelsen.
  • Ledelsen kontakter resten af personalegruppen og evt. forvaltningen. Det afhænger af sygdommens karakter, om hvorvidt forvaltningen kontaktes.
  • Vi informerer ikke skriftligt. Vi spørger den syge/forældrene til det syge barn om, der må gives besked i institutionen, hvis andre forældre spørger.

Personale information:

  • Det er vigtigt med åbenheden i dagligdagen blandt kollegaerne. Det er ens eget ansvar at melde ud, fx. ”Jeg kan ikke rumme det, vil du tage kontakt til mor”,
    ”Jeg har overskuddet, jeg gør det.” mm.

Information til børnene:

  • Det er vigtigt, vi er åbne over for børnene. Andre børn kan blive bange for, at deres mor, far eller søskende også er syg. Fortæl tingene som de er, uden detaljer og uden at skræmme.
  • Ved alvorlig sygdom sendes en buket blomster fra huset. Barnets primærpædagog er ansvarlig.

VED DØDSFALD I BARNETS NÆRE FAMILIE

VED DØDSFALD I BARNETS NÆRE FAMILIE


Ved dødsfald i den nære familie mener vi far, mor, søskende eller andre pårørende, som barnet er nært knyttet til.


1. Barnets primærpædagog og en fra ledelsen tager straks til hjemmet for at:

  • Aflevere en buket blomster. Hvis et besøg af en eller anden årsag ikke kan lade sig gøre, sender vi en buket for at vise vores deltagelse.
  • Få facts på det skete.
  • Tale med familien om, hvad der skal formidles til de andre børns forældre og hvordan. Vi foreslår, at forældrene informeres via brev, der indeholder oplysninger om, hvad der er sket samt om typiske sorgreaktioner hos børn.

2. Hvem skal orienteres og hvordan?

  • Den, der modtager beskeden kontakter ledelsen.
  • Ledelsen kontakter resten af personalegruppen og forvaltningen.
  • Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon.
  • Ledelsen orienterer de øvrige forældre om familiens situation - dog ikke uden først at have aftalt det med familien. Handlingen i den enkelte situation skal foregå i samråd med familien, da vi er bevidste om, at ikke alle ønsker at institutionen inddrages i deres sorg, og dette ønske må efterkommes i den udstrækning, det er muligt.

3. Modtagelse af barnet efter dødsfaldet.

  • Afdelingens pædagoger tager kontakt til barnet og familien den første dag de møder i institutionen.
  • Barnets primærpædagog er særlig opmærksom på barnet i den svære tid og giver omsorg og støtte til barnet.
  • Primærpædagogen inviterer barnet til at snakke og giver sig tid til at tale med barnet om, hvordan det har det – inviter evt. venner med.
  • Resten af personalet tager kontakt til barnet, viser omsorg og spørger ind til barnet.

4. Det videre forløb.

  • En medarbejder – gerne barnets primærpædagog og en fra ledelsen deltager i begravelsen efter aftale med familien.
  • Efterfølgende skal vi i dialog med den efterladte om, hvilke muligheder kommunen tilbyder, sorggruppe, legeterapi mm., og hvordan den efterladte ønsker, at vi takler barnets sorg.
    Vores udgangspunkt er respekt, åbenhed og ærlighed, og vores ansvar er at tage børnenes sorgproces alvorligt.
  • Det er ikke kun de første uger og måneder efter et dødsfald eller anden alvorlig krise, at barnet sørger, men ofte op til et år efter. Vi skal derfor være opmærksomme på, at barnet og barnets familie kan være i en længerevarende krise, så vi ikke stopper med at spørge ind til krisen/sorgen, men er bevidste om, at barnet og forældrene stadig har behov for ekstra omsorg.

NÅR ET BARNS FORÆLDRE SKAL SKILLES

NÅR ET BARNS FORÆLDRE SKAL SKILLES


1. Hvad gør vi nu og her?

  • Primærpædagogen planlægger et møde med begge forældre, hvis det er muligt, hvis ikke med forældrene hver for sig. Der spørges ind til hvilke omstændigheder, der er omkring skilsmissen, og gøres
    opmærksom på, at vi kan støtte barnet i processen. Der spørges til strukturen for barnets bopæl, planlagt samvær, forældremyndighed samt hvordan relevante oplysninger fra børnehaven/vuggestuen formidles. Forældrene oplyses om, at vi viderebringer daglige beskeder til den forælder, der har
    omsorgen for barnet den pågældende dag. Det er vigtigt, at institutionen får alle relevante oplysninger om samkvem, forældremyndighed mm.

2. Kontakt til barnet

Personalet skal:

  • have en øget opmærksomhed på barnet
  • være opmærksom på barnets behov for at tale om skilsmissen
  • give barnet lov til at være ked af det
  • vise omsorg og forståelse for barnets sorg
  • give barnet mulighed for at tegne eller fortælle om hvad der rør sig
  • støtte barnet i at fortælle de andre børn og kammerater hvad der er sket
  • evt. trække paralleller til andre i samme situation
  • undgå at presse barnet
  • lytte når barnet har behov for at fortælle

3. Hvordan hjælper personalet hinanden?

  • Der skal gives plads til, at den voksne barnet søger, har/får tid til at tage sig af barnet.
  • Der formidles information om barn og forældre.
  • Der skal være ekstra fokus på, om begge forældre får den relevante information
    omkring barnet.

NÅR EN KOLLEGA HAR FÅET KONSTATERET EN UHELBREDELIG SYGDOM

NÅR EN KOLLEGA HAR FÅET KONSTATERET EN UHELBREDELIG SYGDOM


1. Hvad gør vi nu og her?

  • Den, der modtager beskeden, kontakter ledelsen, der herefter informerer den øvrige personalegruppe. Der afholdes 2 informationsmøder samme dag - ½ personalegruppe af gangen.
  • En fra ledelsen og/eller en fra personalegruppen tager hjem til vedkommende med en buket blomster.
  • Ledelsen er ansvarlig for, at medarbejderens behov afdækkes, og at der tilrettelægges en handleplan ud fra medarbejderens behov, da det vil være individuelt fra person til person. Skal der f.eks. laves en besøgsturnus? Sms?

2. Hvem skal orienteres og hvordan?

  • Ledelsen kontakter evt. forvaltningen. Det afhænger af sygdommens karakter, om
    hvorvidt forvaltningen kontaktes.
  • I første omgang er det kun personalegruppen, der informeres. Det afhænger af sygdommens varighed og karakter, om børn og forældregruppe orienteres. Dette tilrettelægges sammen med den berørte medarbejder.

NÅR EN KOLLEGA DØR

NÅR EN KOLLEGA DØR

1. Lederen samt evt. en kollega kontakter personligt de efterladte for at:

  • Aflevere en buket blomster personligt med et kort.
  • Få facts på det skete.
  • Tale med familien om, hvad der skal formidles til de andre børns forældre og hvordan. Vi foreslår, at forældrene informeres via brev, der indeholder oplysninger om, hvad der er sket samt om typiske sorgreaktioner hos børn.
  • Flaget i institutionen hejses på halvt.

2. Hvem skal orienteres og hvordan?

  • Den, der modtager beskeden kontakter ledelsen, der herefter informerer den øvrige personalegruppe. Der afholdes 2 informationsmøder samme dag - ½ personalegruppe af gangen.
  • Ledelsen orienterer forvaltningen om hændelsen.
  • Ledelsen tager telefonisk kontakt til bestyrelsen.
  • Ledelsen kontakter kriseberedskabet – Falck Healthcare – svarer døgnet rundt.
  • Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse viatelefon.
  • Der tilrettelægges evt. et møde for personalet, med en krisepsykolog, afhængig af dødsfaldets karakter.
  • Andre kolleger end de nærmest involverede og evt. vikarer passer børnene.
  • Ledelsen ringer til de øvrige ledere/børnehaver og beder dem sende personale til at passe børnene, indtil de bliver afhentet.
  • Hvis familien er indforstået med det, vil ledelsen informere forældrene på intra og indkalde dem til et møde næste dag, hvor børnene kan blive orienteret sammen med deres forældre.
  • Alt efter dødsfaldets karakter kan vi vælge, at vi den pågældende dag holder en stue
    åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det.

3. Det videre forløb.

  • Ledelsen har ansvaret for kontakten til de efterladte.
  • Der afholdes en mindehøjtidelighed evt. dagen efter i institutionen.
  • Der bestilles bårebuket til begravelsen.
  • Ledelsen samt det faste personale deltager i begravelsen
  • Opgaven bliver både at tage hånd om børn og forældre i institutionen, der har mistet en voksen, samt personalet i institutionen der har mistet en kollega.
  • Det er ledelsens opgave at sikre, at der tilrettelægges rum og tid til at bearbejde sorgen, og det er vigtigt, at der skabes plads til forskellige sorgreaktioner og behov.

Hvis en kollega mister et medlem fra den nærmeste familie:

  • Er der tale om en medarbejder, der har mistet en fra nærmeste familie, er det lederens ansvar, i fællesskab med medarbejderen at tilrettelægge en handleplan for det videre forløb mht. arbejdspladsen. Hvornår kan man vende tilbage, hvordan kan man vende tilbage, hvilke behov er der for snak om hændelsen mm.
  • Vores etiske overvejelser går på, at vi altid vender ”kinden mod”, og ikke ”fra”, dem der er i sorg.
  • En sætning som ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige”, give et knus, eller ”det gør mig ondt”, eller bare være der med omsorg.