; ; Tilsynsraport
Gå til hovedindhold

Tilsynsraport

Her kan du finde vores seneste tilsynsrapport

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudslovens § 5 mindst hvert andet år.

Tilsynsrapport 2021

Tilsynsrapport fra tilsynsmøde i Hyldgård/Lægdsgård, den 18/5-2021

Fra kl. 14.00 til 15.30

Deltagere: Ledelse og medarbejdere inkl. TR og AMR

  1. Arbejdsmiljø og trivsel
  • Personalets arbejdsmiljø og trivsel
  • Coronatiden er gået rigtig godt. Det har været godt med flere medarbejdere, som gjorde, at vi kunne lykkes med opgaven. Humøret og engagementet var og er stort, og viljen til at ville lige så.
  • Vejret var med os i foråret. Da vi sagde farvel til det ekstra personale, lukkede vi mere og mere op, dog stadig med stor opmærksomhed på Corona-retningslinjerne. Baggrunden for mere op lukning var både retningslinjer, men også at vi er som udgangspunkt er udenfor.
  • Derudover har Corona også betydet, at vi har fundet nye gode rutiner, som sikrer både børn og voksne i den pædagogiske praksis, og tager hånd om det gode arbejdsmiljø.
  • Små grupper med nære relationer er godt, men store grupper er også en forudsætning for at kunne begå sig efter sin børnehavetid.
  • Der er kommet mere og bedre rengøring, men det er hele tiden et opmærksomhedspunkt.
  • Medarbejderne lykkes, og der er altid fokus på opgaven, og en stolthed over, at vi skal kunne give børnene det bedste læringsmiljø hele dagen samtidig med, at medarbejderne ønsker at gå ”rigtigt” på arbejde hver eneste dag, selvom der er Corona.
  • At hjælpe hinanden er i fokus. Vi kan godt i særlige tilfælde låne medarbejdere hos hinanden.
  • Vi er meget tilfredse med, at vi bliver testet i dagtilbuddet 2 gange om ugen.

  • Samarbejdet i jeres lokale MED udvalg
  • MED-møder blev før Corona afholdt ca. hvert kvartal. Under Corona har det mere været adhoc. Men både ledelse og medarbejdere vil have gang i de faste MED-møder igen. Forventer at starte op igen efter sommerferien 2021.

  • Børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • I begge dagtilbud er der fokus på at skabe et godt, lærerigt og udviklende pædagogisk miljø. I starten var grupperne aldersopdelte med ca. 15 børn i hver gruppe. Her opdagede vi børn, der savnede deres kammerater meget. Vi ændrede derfor på nogle af grupperne for at kunne tilgodese børnene bedst muligt. Nu er vi tilbage til en helt almindelig hverdag for børnene.
  • De kommende skolebørn, som går under navnet ”Bjørnebanden”, har deres hverdag i Spejderhytten. Et rigtig godt pædagogisk tilbud, hvor der virkelig er ro og mulighed for at være en nærværende voksen og skabe gode udviklingsmuligheder for børnene.

  • Hvad har I lært af corona?
  • Der er ikke megen sygdom hverken hos børn eller personale. Vi vil gerne fastholde, at børn skal være hjemme hos deres forældre, hvis de er syge.
  • Vi er også blevet opmærksomme på, at vi ikke behøver så meget legetøj fremme ad gangen.
  • Har fået større opmærksomhed på, hvor mange ting vi egentlig gerne vil med både børnene og hinanden.

Vi vil sætte et større fokus på at være nærværende og ikke ”bare” være nuværende. Det kræver større opmærksomhed på, hvad dagene skal bruges til, og hvilket indhold i dagene, der er vigtigt.

  • Ting tager tid – og det må de gerne.
  1. Pædagogiske indsatser – hvad er der fokus på nu og i fremtiden?
  • Vores største fokuspunkt er at få skabt hverdage for både børn og personale, som giver mening, og er betydningsfulde. Vi skal bl.a. diskutere, hvad der er vigtigt, og hvad der giver mening ind i den pædagogiske praksis.
  • Vi har arbejdet meget med praksisfortællinger, det gør vi stadigt, men mere med fokus på, at den personlige del af en praksisfortælling også er i fokus.
  • Pædagoger har mange historier, men de er ikke alle lige hjælpsomme i forhold til at skabe kvalitet og udvikling både for det enkelte barn, for fællesskabet og for den pædagogiske praksis.
  • Vi har også gennem flere år arbejdet med at bringe barnets eget perspektiv ind i den pædagogiske praksis. Bl.a. ved brug af børneinterview, men også ved at tage os tid til at lytte på, hvad det enkelte barn har på hjertet.
  1. Evalueringskultur
  • Der bliver arbejdet meget bevidst på at stille refleksive spørgsmål, som skaber undren hos den enkelte medarbejder – udgangspunktet er som regel RIIA-modellen. Så spørgsmålene bliver skrevet ned og afleveret til den medarbejder, som har en problemstilling med sig.
  • Oplever, at vi har skabt øvebaner for udvikling af den pædagogiske praksis. Dette er gældende for både studerende og alt andet personale. Vi oplever, at vi bliver klogere af at hjælpe hinanden.
  • Derudover har vi gang i vores projekt SAFT, som er dagtilbuddets måde at arbejde med begrebet familiepædagoger.
  1. Forældresamarbejde
  • Forældrene i de 2 dagtilbud har fra genåbningen sidste år ikke været bekymret for at sende deres børn i dagtilbud. Rammerne for, hvordan forældrene har skulle forholde sig, har været tydelige og præcise.
  • Dagtilbuddene har leveret god service til alle forældre, men vi mangler den lidt tættere forældredialog, og det at forældrene kan være her lidt mere, end som nu, hvor det er hurtigt ind og hurtigt ud.
  • 1/3 del af børnene har ikke oplevet et stort fællesskab, og der har ikke været sociae larrangementer. Dette håber vi snart bliver muligt igen, da vi savner de store fællesskaber, som også giver forældrene mulighed for at få gang i deres relationer på tværs.
  • Forældrebestyrelsens arbejde skal boostes i den kommende tid. Vi skal finde ud af, hvad der er vigtigt for os i fællesskabet fremover.

Afslutningsvis var der en drøftelse af hvordan vi bedst organiserer hverdagen i forhold til vores mange samarbejdspartere:

  • Der er mange samarbejdspartere for et dagtilbud, og alle parterne har noget på hjertet i forhold til deres perspektiv. Dagtilbuddenes oplevelse er, at de som oftest godt ved, hvad der skal gøres eks. i forhold til et konkret barn, men mangler ind i mellem ekstra ressourcer til at løse opgaven
  • Virtuel sparring er rigtig taget i brug her under Corona tiden – et værktøj som i de fleste tilfælde virker godt, og er meget konkret.
  • Arbejdsformen for Sydbyens Dagtilbud er, at vi afprøver noget, så evaluerer vi og prøver af igen.
  • Den bedste vejledning gives, når rådgiverne/samarbejdsparterne kender dagtilbuddet, så de ved hvilken kontekst, der rådgives ind i.

Konklusion:

  • Det er meget tydeligt, at det er to dagtilbud, som er kommet godt igennem diverse udfordringer omkring Corona. To dagtilbud hvor der er et meget stort engagement omkring at sikre høj kvalitet i den pædagogiske praksis. To huse, hvor der er ”højt til loftet” og plads til faglige diskussioner. Når der drøftes pædagogik, forskellige tiltag eller indsatser, så er der øje for, at alt hvad der gøres, skal give mening med det perspektiv, at sikre børnene det bedste børneliv.

Referent Merete Villsen

Dagtilbudschef

Tilsynsrapport 2022

 

Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud 2022

Udover at sikre, at dagtilbuddet lever op til lovgivningen, har det pædagogiske tilsyn samtidig til opgave at understøtte udviklingen af den pædagogiske kvalitet på dagtilbudsområdet. Det vil sige, at tilsynet går på to ben – både et udviklingsben og et kontrolben. Det er væsentligt at være bevidst om denne dobbelte opgave og understøtte, at tilsynet bygger på dialog, nysgerrighed, respekt og tillid, og samtidig har en kontrolfunktion. Tillid er en central komponent, når tilsynet skal have et udviklende sigte og understøtte et læringsperspektiv.

I Ikast-Brande Kommune hænger tilsynsopgaven tæt sammen med de øvrige udviklingsindsatser, som foregår i det enkelte dagtilbud: arbejdet med den pædagogiske læreplan, PP-kortlægningen og PP- udviklingsplanen og læringssamtalerne. Der inddrages desuden andre relevant data og observationer i tilsynet.

Tilsynet skal medvirke til at skabe indsigt og viden om udviklingen i de pædagogiske læringsmiljøer og sikre, at dagtilbuddet holder den planlagte kurs. Tilsynet har samtidig til formål at understøtte udviklingen af en evalueringskultur.

 

 

Dagtilbuddets navn:

 

Børnehaven Hyldgård

Dato for tilsynsbesøget:

10.10.22

 

Ansvarlig for det samlede tilsyn: Dagtilbudschef Merete Villsen

 

Tilsynskonsulent:

Birgitte Rønnow

 

Dagtilbudsleder:

Robert Bagger

 

Tidligere tilsyn:

Der er ingen relevante anbefalinger, som skal følges op

Der er ingen henstillinger

 

 

Sammenfatning

Børnehaven Hyldgård har mange teoretiske bolde i luften og står på et bredt teoretisk fundament – der opleves en eksplicit drøftelse af pædagogisk praksis i personalegruppen. Der bliver trukket på eksterne fagpersoner for at skabe pædagogisk inspiration og udvikling.

 

De personaler, der indgik i drøftelser på tilsynsbesøget, havde en klar fornemmelse for det teoretiske afsæt og efterlevede visioner om nærvær og positive relationer til børnene. På tilsynsbesøget blev børnehaven vist frem af to af de ældste børn. De viste deres yndlingssteder og udpegede, hvor man kunne lege vildt og hvor man kunne fordybe sig. Der fremhævede de motorikrummet og krearummet. De gav begge udtryk for at være glade for deres børnehave og de fremstod som åbne over for en ny person og trygge ved at fortælle om hverdagens rammer og rutiner. Flere børn viste under besøget interesse for at fortælle om deres legerum og var ligeledes åbne og nysgerrige. Alle børn virkede trygge og frie i forhold til at bevæge sig rundt i hele institutionen - både indenfor og udenfor. Denne frihed er ofte et tegn på, at børnene er kendte med hverdagens strukturer og rammer og er blevet positivt vejledt.

 

Tilsynsbesøget foregik hovedsagelig på legepladsen, da mandag er udedagen, hvor de voksne på skift holder gruppemøder. Børnene organiserede sig i mindre gruppe rundt på legepladsen og så ud til at lege godt med de børn de var sammen med. Nogen gyngede hinanden i sansegynger. Nogen legede sminkeleg i et lille legehus, hvor en pind var blevet til pudderkvast. Andre spillede bold, legede med vandpytter og mudder. De voksne deltog enten som en hjælper eller direkte i legen med at kaste bolde op i et tårn. Nogen voksne sad bare og nussede børn, der havde lyst til lidt ekstra nærvær.

 

Alle i personalet indgår i de pædagogiske og didaktiske drøftelser, der netop foregik den dag. Selv om halvdelen af de voksne var optaget af gruppemøde, så var der en fin og rolig stemning på legepladsen og de børn, der havde brug for voksenhjælp til bleskift, garderobe eller andet kunne få det.

 

Forældrebestyrelsens perspektiv

Forældrebestyrelsen oplever, at der altid er nærvær og rummelighed. Børnene bliver mødt, hvor de er og får lov at opleve verden med de voksne på sidelinje til at guide og informere.

Der er ”hænder” klar om morgenen til at hjælpe og tage imod børnene og har tiden, når der er en ”svær” aflevering. Når man kommer sent er der altid en opdeling der gør at hvis der er 2 tilbage, er der altid delt op, så der er en der ”har” de tilbage værende børn og en der rydder op.

 

De voksne virker til at være gode til at anerkende positive, men også negative følelser hos børnene uden at det kommer til at fylde for meget i det store fællesskab. Børnene opmuntres til at deltage i alt, stort som småt, i det daglige. Det opleves, at man favner den enkelte og giver alle en følelse af at være set og at være en del af fællesskabet. Eksempelvis er der god tid til at lære de enkelte børn at lære at tage tøj på uden at man skal give op.

I forhold til kommunikation opleves, at man får den nødvendige information og har man brug for mere eller at få vendt en ting med personalet bliver dette altid modtaget åbent og med interesse for og overskud til det man nu kommer med.

Informationerne på AULA er afstemte og der bliver brugt sedler på rummene som en del af den pædagogiske linje. Man får i starten afstemt med de voksne, hvor meget information man ønsker.

Der er meget lagt op til at man som forældre selv spørger til sine børns hverdag, Personalet er meget villige til at fortælle om, hvordan det er gået i løbet af dagen.

Dialogen beskrives som konstruktivt og erfaren og med et strategisk pædagogisk sigte. Der er et stærkt fællesskab om at ville børnene det bedste, hvilket bl.a. kommer til syne i en fælles arbejdsdag og Børnefestivalen. 

Bestyrelsen er positive over for både det fysiske og æstetiske læringsmiljø- de beskriver det som anderledes, hyggeligt, udfordrende, fleksibel og som rammer der appellerer til kreativitet og fantasi. Rammerne opleves som meget gennemtænkte.

 

 

Vurdering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan    

Dagtilbuddets læreplan er spændende og gennembearbejdet. Der har været en proces med personalet, som er indgået i arbejdet med at kvalificere læreplanen og understøtte, at alle har fået den ind under huden.

 

Inden for de nationale ramme og mål har personalet defineret nogle begreber: holde af og dannelse som særligt væsentlige. Der er ligeledes fremhævet særlige begreber i beskrivelsen af lokale visioner og praksis inden for de 6 læreplanstemaer. Formen lever op til rammer og målsætning i lovgivningen.           

 

Det fysiske børnemiljø

 

Fysiske rammer og støjniveau

Tilsynsbesøget foregik mens børnene var på legepladsen. Adspurgt pegede flere personaler på, at støjniveauet var hævet om morgenen, når alle børn var samlet fælles inden de gik til frugt i aldersopdelte grupper. Af og til blev der etableret mindre grupper, for at skabe lidt roligere rammer. Børnene fortalte, at man kunne lave stille aktiviteter i Krearummet.

På legepladsen foregik leg og samvær roligt og med passende støjniveau ift. aktiviteten.

 

Der er forskellige legematerialer til rådighed. Børnehaven er organiseret, så alle børn kan bruge hele huset. Der er truffet et bevidst valg om ikke at organisere børn stuevis. Børn kan grupperes efter fx alder, interesse, behov, venskaber. Der er en åbenhed overfor, at der skal være fleksibilitet og at børnenes præferencer er inddraget i, hvor og med hvem de ønsker at lege.

 

Det æstetiske børnemiljø

 

Indretning og udtryk

 

Nogen steder fremstod det fysiske læringsmiljø lidt uinspirerende og slidt. Der var uaktuelle opslag og billeder, der var faldet ned, ødelagte cykler, der skulle på værksted og spande med gammel frugt, som ventede på at blive kasseret.

 

Det psykiske børnemiljø – relationer

 

Lydhøre og nærværende voksne

De voksne er nærværende, indlevende og lydhøre overfor børnene. Når et barn har brug for en krammer, et skød eller blive nusset i håret, så er der en voksen med blik for det. Der er stor opmærksomhed på alle børn. De voksne fordeler sig godt på legepladsen og ser børnene og har fokus på den pædagogiske og praktiske opgave i hverdagens rutiner.

 

 

Der er stærkt fokus på selvhjulpethed. Børnene som hjalp med rundvisning var meget tydelige med, at de selv kunne klare at komme i tøjet og der sås ingen frustration hos børnene over at skulle løse opgaven selv.

Der var både fysisk og mentalt nærvær mellem den voksne og børnene, når de mødtes om noget fælles.

 

 

Viden og læring

 

Børnene hjalp til, når alle madpakker skulle hentes og tømte selv køleskabene, som var placeret i børnehøjde. De fordelte madkasserne og den voksne tog sig den tid det tog, for at børnene løste opgaven.

Der var meget fine dialoger mellem børn og voksne både på legepladsen, ved puslebordet, i garderoben. De voksne lyttede til børnene og havde tid til at vente på deres svar.

 

Når børnene samarbejdede omkring de daglige rutiner virkede det naturligt og uden voksnes formaninger.

Fx, når børnene skulle samles var det den voksne, der orkestrerede aktiviteten, men det var børnene, der hentede mælkekassen, så de kunne nå op og ringe på klokken, hvorefter alle børn løb ind for at vaske hænder inden frokosten.

 

Vejledning og grænsesætning

De voksne var hele tiden tæt på børnene og spejlede situationer og samspil, så social læring kunne understøttes.

Børnene blev set i deres intention og mødt anerkendende. De blev vejledt og der blev sat positive grænser.

 

Plads til forskellighed

Umiddelbart blev alle børn set og mødt med deres individuelle behov. Alle børn virkede inkluderet i fællesskabet og der var fokus på, at børn med særlige behov blev støttet til at indgå i fællesskabet.

 

Et positivt børnemiljø

På tilsynsbesøget sås et meget positivt børnemiljø. Børnenes organisering i små grupper på 2-3 børn rundt på legepladsen der legede stille og uden de store konflikter tydede på, at det daglige børnemiljø havde denne karakter.

 

I garderoben hjalp et par piger hinanden med at få tørre strømper på og de fortalte, at de var glade for at hjælpe hinanden.

 

 

Børn og familier i udsatte positioner

 

Der samarbejdes godt med PPR og andre eksterne parter, når der er behov for dette.

I børnehaven er er der meget klare og eksplicitte rammer og strukturer for, hvornår og hvordan man arbejder og hjælper børn og familier i særligt udsatte positioner. Børnehaven oplever, at de har succes med at komme ret langt med deres egne særlige indsatser ift. at støtte familier. Der er udviklet pædagogiske metoder og afsat ressourcer til at dette arbejde kan foregå løbende – både ift. indsats og opfølgning.

 

 

Høj kvalitet

 

Det vurderes, at der generelt er høj kvalitet i dagtilbuddets fysiske og psykiske læringsmiljø. Det pædagogiske arbejde vurderes inden for dagtilbudslovens mål og rammer

 

Det oplevedes at børneperspektiver indgår tydeligt i det pædagogiske arbejde. Forældrene oplever sig mødt, set og hørt. Personalet er afstemte og forholder sig til hele børnegruppen i positive relationer.

 

Anbefalinger

Det kan anbefales at drøfte det samlede æstetiske læringsmiljø.

 

Fortsæt det gode pædagogiske arbejde.

 

Henstillinger

Der er ingen henstillinger

 

 

Skærpet tilsyn og handleplan

Ikke relevant

 

 

 

TILSYNSRAPPORT 2022

 

Børnehaven Lægdsgård

 

 

Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud 2022

Udover at sikre, at dagtilbuddet lever op til lovgivningen, har det pædagogiske tilsyn samtidig til opgave at understøtte udviklingen af den pædagogiske kvalitet på dagtilbudsområdet. Det vil sige, at tilsynet går på to ben – både et udviklingsben og et kontrolben. Det er væsentligt at være bevidst om denne dobbelte opgave og understøtte, at tilsynet bygger på dialog, nysgerrighed, respekt og tillid, og samtidig har en kontrolfunktion. Tillid er en central komponent, når tilsynet skal have et udviklende sigte og understøtte et læringsperspektiv.

I Ikast-Brande Kommune hænger tilsynsopgaven tæt sammen med de øvrige udviklingsindsatser, som foregår i det enkelte dagtilbud: arbejdet med den pædagogiske læreplan, PP-kortlægningen og PP-udviklingsplanen og læringssamtalerne. Der inddrages desuden andre relevant data og observationer i tilsynet.

Tilsynet skal medvirke til at skabe indsigt og viden om udviklingen i de pædagogiske læringsmiljøer og sikre, at dagtilbuddet holder den planlagte kurs. Tilsynet har samtidig til formål at understøtte udviklingen af en evalueringskultur.

 

 

Dagtilbuddets navn:

Børnehaven Lægdsgård

Dato for tilsynsbesøget:

27.10.22

 

Ansvarlig for det samlede tilsyn:

Dagtilbudschef Merete Villsen

 

Tilsynskonsulent:

Birgitte Rønnow

 

Dagtilbudsleder:

Robert Bagger

 

Tidligere tilsyn

Der er ingen relevante anbefalinger, som skal følges op

Der er ingen henstillinger

 

 

 

Sammenfatning

 

Tilsynsbesøget faldt på en fugtig og varm efterårsdag. Besøget startede mens børnene legede frit i hele børnehaven inden de skulle samles i mindre grupper til frugt. Her er de aldersopdelt og mindste gruppe er opdelt i 2. Nogle børn har hjulpet med at skære frugt og mange børn er i gang med at rydde op inden samling. I de 3 aldersgrupper laves et par aktiviteter, som er vokseninitierede og børnene er inddraget med relevante alderssvarende input til sanglege, medfortælling, navne på rejsemål.

Efterfølgende spiser alle frugt og småsnakker. Der opleves generelt en god og hyggelig tone. I lillestuen hos de mindste børn oplevedes særligt højt grad af nærvær og opmærksomhed på alle børn.

 

To af de ældste børn viste børnehaven frem og deltog i et børneinterview, hvor de blandt andet gav input til deres yndlingslegesteder, deres oplevelse af venskaber, deres relation til de voksne og mulighed for medbestemmelse. Samlet set var tilbagemeldingerne meget positive. Begge børn var meget glade for deres børnehave og kunne pege på legesteder og aktiviteter både inde og ude, som de var særligt glade for. Et klatretræ mod marken var populært og ikke kun for disse børn, men der var hurtigt en hel flok, som gerne ville være med til at fortælle og vise børnehaven frem. Generelt oplevedes en stor tryghed og åbenhed ift. at møde en ny voksen og fortællelysten var stor. Det blev fremhævet, at arrangementer som Høstfest, hvor man spiser sammen og alles forældre deltager var særligt hyggeligt.

 

Alle børn færdes frit i hele huset og på udearealerne, når det ikke er rammesat, at aktiviteterne skal foregå på en særlig måde. Der etableres fastlagte mindre grupper på fx cykeldage, skovdage og til musik. Børnene organiserer sig også selv i mindre grupperinger i lege eller ved en aktivitet. På tilsynsbesøget blev et initiativ fra et barn om at lave spøgelser til Halloween taget op af en voksen, som inviterede de øvrige børn med i aktiviteten. Det blev italesat, at ikke alle kunne være med på en gang, så der skulle ventes på tur, hvilket virkede som en naturlig måde at igangsætte og udføre aktiviteter på. Ved spisning er børnene organiseret i 2 store grupper. Børnene virker til at agere ind og ud af disse konstellationer på en velkendt og tilfreds måde.

 

Der er et helt særligt miljø på Lægdsgård Børnehave i kraft af rammerne. Der er dyrehold, gårdsplads, stuehus og længer. De voksne løser de opgaver, der er forbundet med at drive børnehave på en gård, såsom at fodre, rive, ordne køkkenhave, reparere og børnene hjælper til eller leger. Børnene er glade for at hjælpe til og det opleves som et privilegie, at måtte pakke alle børns madkasser for at bringe dem til det sted som børnene har valgt man skal spise, eller at hjælpe med til at lave eftermiddagsmaden over bål og præsentere den for alle. Nogle børn hjælper til på eget initiativ, mens andre kommer med i en lille gruppe for at udvikle eventuelle kompetencer eller sociale relationer ud fra en bevidst pædagogisk strategi. Fx fodrer en lille gruppe børn alle dyrene for at lære hinanden at kende og lære at fuldføre hele opgaven, så de kommer omkring alle dyr og får lært hvad de forskellige spiser. Et barn mangler lidt at tage sig til og bliver glad da en voksen inviterer til at kunne deltage i at lave eftermiddagsmad.

 

Et barn har på grund af fødselsdag fået lov til at ringe børnene sammen til madpakker og bestemme, hvor de 2 grupper skal spise. Det gøres med 2 store billeder af spisesteder, som hænges op, så alle børn kan orientere sig. Alle kender rutinen, når klokken ringer og accepterer det valg, som er truffet af en kammerat. Børnene spiser denne dag på sørøverskibet på små puder og i Kulturhuset. De voksne indgår på en nærværende og rolig måde.

 

 

Forældrebestyrelsens perspektiv

 

Forældrebestyrelsen oplever, at der altid er nærvær og rummelighed. Børnene bliver mødt, hvor de er og får lov at opleve verden med de voksne på sidelinje til at guide og informere.

Der er ”hænder” klar om morgenen til at hjælpe og tage imod børnene og har tiden, når der er en ”svær” aflevering. Når man kommer sent er der altid en opdeling der gør at hvis der er 2 tilbage, er der altid delt op, så der er en der ”har” de tilbage værende børn og en der rydder op.

 

De voksne virker til at være gode til at anerkende positive, men også negative følelser hos børnene uden at det kommer til at fylde for meget i det store fællesskab. Børnene opmuntres til at deltage i alt, stort som småt, i det daglige. Det opleves, at man favner den enkelte og giver alle en følelse af at være set og at være en del af fællesskabet. Eksempelvis er der god tid til at lære de enkelte børn at lære at tage tøj på uden at man skal give op.

I forhold til kommunikation opleves, at man får den nødvendige information og har man brug for mere eller at få vendt en ting med personalet bliver dette altid modtaget åbent og med interesse for og overskud til det man nu kommer med.

Informationerne på AULA er afstemte og der bliver brugt sedler på rummene som en del af den pædagogiske linje. Man får i starten afstemt med de voksne, hvor meget information man ønsker.

Der er meget lagt op til at man som forældre selv spørger til sine børns hverdag, Personalet er meget villige til at fortælle om, hvordan det er gået i løbet af dagen.

Dialogen beskrives som konstruktivt og erfaren og med et strategisk pædagogisk sigte. Der er et stærkt fællesskab om at ville børnene det bedste, hvilket bl.a. kommer til syne i en fælles arbejdsdag og Børnefestivalen. 

Bestyrelsen er positive over for både det fysiske og æstetiske læringsmiljø- de beskriver det som anderledes, hyggeligt, udfordrende, fleksibel og som rammer der appellerer til kreativitet og fantasi. Rammerne opleves som meget gennemtænkte.

 

 

Vurdering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan   

 

Dagtilbuddets læreplan er spændende og gennembearbejdet.

 

Inden for de nationale ramme og mål har personalet defineret nogle begreber: holde af og dannelse som særligt væsentlige. Der er ligeledes fremhævet særlige begreber i beskrivelsen af lokale visioner og praksis inden for de 6 læreplanstemaer. Formen lever op til rammer og målsætning i lovgivningen.           

             

Der er stor overensstemmelse mellem den beskrevne pædagogiske tænkning i læreplanen og den praksis, som ses i dagtilbuddet. Især i de ikke planlagte aktiviteter, hvor de daglige gøremål sker i en meget rolig og nærværende ånd, og der ses positive relationer mellem børn og voksne.

 

Det fysiske børnemiljø

 

Der opleves et ok støjniveau både inde og ude. Der er mulighed for at finde ro i den nyistandsatte havestue. Der er mulighed for mere vilde lege i puderummet.

 

Der er meget få tinge fremme til at lege med indenfor. Udenfor er der mange forskellige muligheder, materialer og aktiviteter.

Der er truffet et bevidst valg om ikke at fylde for mange indtryk på vægge og alt er placeret i børnehøjde.

 

Det æstetiske børnemiljø

 

Inden for er der truffet et bevidst valg om at have meget få legesager fremme på samme tid. Rummene fremstår lidt tomme og uinspirerende

 

Det psykiske børnemiljø – relationer

 

Lydhøre og nærværende voksne

De voksne opleves som meget lydhøre og nærværende. De børn, der lavede rundvisning, følte sig lyttet til. De voksne indgår i dialog med børnene og relationerne virker positive.

De voksne er meget opmærksomme på børnene og de inddrages på en meget bevidst måde i de daglige rutiner.

 

Viden og læring

Der er en meget positiv og mesterlæreagtig måde at lære på i de daglige rutiner på Lægdsgården. Maner i dialog, lytter, forklarer, undres og får nye erkendelser. Fx kunne børnene forklare meget om dyrene, dyrehold, foder og pleje og havde sprog for det.

 

Andre kompetencer som fx lære at sidde og lytte, cykle, som blev rammesat i en læringskontekst med voksenforklaring og forventet lydhørhed fra børnene gjorde mindre indtryk på børnene.  

 

Generelt ses der en stor tålmodighed ift. at give børnene den nødvendige tid til at lære og erfare.

 

Vejledning og grænsesætning

Konflikter – hvilket der var ganske få af – løses på en rolig og respektfuld måde, hvor børnenes intention ses.

Der sås en meget naturlig dialog omkring vejledning og grænsesætning.

 

 

Plads til forskellighed

Der sås plads til forskellighed.

 

Et positivt børnemiljø

Der sås overvejende et positivt børnemiljø. Børnene hjalp hinanden og kunne fx deles om en cykel. Dette blev set og mødt med positivt feed back fra den voksne

 

Børn og familier i udsatte positioner

Der er et fint samarbejde med PPR, som bliver inddraget når der er behov.

Der er iværksat initiativer til at kunne lave mere udviklende samtaler med forældre i en coachende kontekst. Denne indsats er ved at påbegynde.

 

Høj kvalitet

 

Det vurderes, at der generelt er høj kvalitet i dagtilbuddets fysiske og psykiske læringsmiljø. Det pædagogiske arbejde vurderes inden for dagtilbudslovens mål og rammer.

 

Det oplevedes at børneperspektiver indgår tydeligt i det pædagogiske arbejde. Forældrene oplever sig mødt, set og hørt. Personalet er afstemte og forholder sig til hele børnegruppen i positive relationer.

 

 

Anbefalinger – skal vi aftale dem sammen

 

Keep up the good spirit 😊

 

 

Henstillinger

Der er ingen henstillinger

 

Skærpet tilsyn og handleplan

Ikke relevant